Generalforsamlingen er årets vigtigste møde i enhver idrætsforening. Sådan er det også i SUS Håndbold, og ikke mindst i år, hvor der både har været en masse sportslig succes, kronet med herrernes oprykning til 2. division, men også mange udfordringer, ikke mindst i forbindelse med branden i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter.
Derfor håber bestyrelsen, at rigtig mange aktive medlemmer og forældre vil møde op i Kultursalen onsdag den 7. september kl. 19.00 til generalforsamlingen.
Her vil der være lejlighed til at høre om de mange aktiviteter i klubben, og samtidig ikke mindst være muligheden for at give sit besyv med i debatten og tegningen af fremtiden for SUS Håndbold.
Kun et enkelt bestyrelsesmedlem, Anders Bebe Hansen, ønsker ikke at genopstille, så også på den front er klubben i god gænge.
Vel mødt i aften kl. 19.00 i Kultursalen.