En legende takker af…

SUS Håndbold har mistet en kapacitet af de helt store – en æra er ovre..! Ordene er ved første øjekast voldsomme, men ikke desto mindre sande, og på ingen måde for betydelige for situationen.

SUS Håndbolds legendariske talentudvikler for den mangeårige talentfabrik på klubben HS3-mandskab, Michael Eckmann, har valgt at snøre træningsskoene for sidste gang. En beslutning som på sigt kan vise sig fatalt for klubbens elitesatsning.

Hr. Eckmann har som mangeårig enerådig leder og forgangsmand for klubbens mandlige talentprogram fostret og tilført enorme spillertyper til klubbens talenthold, hvorefter han har formet og tilpasset de enkelte uslebne diamanter, og afslutningsvis i mange tilfælde viderebragt disse til klubbens førende flagsskib, hvilket tydeligt illustreres ved, at der ved Hr. Eckmanns tiltrædelse ”kun” fandtes et fynsserie-hold, hvorimod han ved fratrædelsen nu har kunnet aflevere et 2. divisionsmandskab til videre bearbejdelse. Ingen kan være i tvivl om at denne præstation er unik og enestående..!

I Michaels daglige virke har han haft en enorm berøringsflade i forhold til klubbens græsrodsbevægelse, og med visioner som har præget klubbens grundlæggende værdier, har han sikret et klippefast fundament, som med den rigtige videreudvikling og dyrkning, vil kunne vise sig som en stærk grobund for yderligere fremtidig succes.

Der påhviler nu nye kræfter et enormt ansvar i forhold til at løfte denne enorme byrde, der efterlades af en så stor personlighed. En byrde der af mange ville virke uoverskuelig, men for én enkelt person kan dette vise sig som værende et springbræt til en endnu større karriere inden for sportslig ledelse.

 

Allerede pr. 1. september 2011 overtages ansvaret for SUS Håndbolds HS3-mandskab nemlig af en kapacitet fra egne rækker, nemlig Hr. Kristian Rosengaard Larsen. Kristian har tidligere spiller- såvel som trænererfaring fra klubbens interne rækker, og der ses med store forventninger fra holdets spillere frem til de kommende udfordringer. Det må formodes at Hr. Rosengaard Larsen snarest påbegynder opbygningen af et igen slagkraftigt koncept med hans talentfulde trup. Eneste spørgsmål må dog utvivlsomt være hvor længe han formår at fastholde den nuværende spillerbesætning, da interesse og tilnærmelser fra andre sider må anses som værende for uundgåelig.

Som en sidste gestus over for Michael Eckmanns enorme betydning, er der i slutningen af august arrangeret en testimonial-kamp mellem SUS Håndbolds førende herrehold og et udvalgt nordsjællandsk mandskab. Såvel nuværende som tidligere spillere fra klubbens HS3-hold vil dog ikke være deltagende, idet de alle har valgt at takke nej til tilbuddet, da de stadig føler sig for berørte af situationen i forbindelse med Michael Eckmanns afsked.

Vi ønsker alle Michael Eckmann held og lykke i fremtidige foretagender… You’re ain’t notnin’ but a hootchie mama..!

Langløkke