SUS videre efter forrygende kamp

Fantastisk stemning i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter, da herrerne efter nervepirrende 60 minutters fight vandt 29-25 over HK Give Fremad og dermed er videre til de afgørende oprykningskampe mod HK Aarhus Nord om oprykning til 2. division. Første kamp bliver sikkert på søndag hjemme.

 

SUS – HK Give Fremad: 29 – 25 (16-14)  

 

Returkampen mod Give Fremad skulle vindes med minimum 4 mål, eller 3 mål hvis vi holdt give under 26 mål. Det lykkes at vinde med 4 mål, efter en fantastisk kamp, hvor helt truppen gerne vil sige mange tak for den fantastiske støtte fra alle jer omkring 400 i hallen. Imponerende stemning I fik lavet, og det var uden tvivl med til at give os de sidste kræfter og tro på tingene, at I var der for os.

Kampen blev meget lige, og vi startede igen i går lidt nervøst, og efter 15 minutter var vi bagud med et enkelt mål. Vi fik dog fundet teten i, og gik på 9 minutter fra at være bagud 7-9 til at føre 13-9, men mod slutningen af halvlegen fik Give reduceret til en halvlegsføring på 16-14.

Efter pausen fik vi en god start, 6-0 forsvaret stod godt, og Give havde svært ved at spille sig igennem, og vi øgede føringen til 4 mål efter 8 minutters spil. Give kom lidt tilbage, og vi lå det meste af halvlegen på de magiske 3 mål. Slutningen af kampen blev meget hektisk, Give havde mulighed for at mindske føringen til 2 mål, men brændte mulighederne. Vi fik en udvisning 1½ minut før tid, men dækkede fantastisk og disciplineret op og med 2 scoringer i de sidste 1½ minutter, blev sejren på 4 mål en realitet.

Vi spiller årets bedste kamp, alle er fuldt fokuseret på deres opgave i dag, og vi holder hovedet koldt gennem det meste af kampen. Det sammen med et godt fightende forsvar, var en væsentlig årsag til, at vi lykkedes og slog Give ud af oprykningskampen.

Vi skal nu møde HK Århus Nord i to kampe, og spiller her om retten til at spille i 2 division i den kommende sæson. Vi spiller hjemme i den kommende weekend (formodentlig søndag), og her har vi en stor bøn til jer alle. Mød op i hallen, og giv os en hjemmebane og stemning som i dagens kamp mod Give. Det er afgørende for os, at I er i hallen og støtter os!

Følg med her på nettet. Så snart kamptidspunktet i weekenden er fastlagt, vil det blive lagt på hjemmesiden. 

 

Læs kampreferatet fra www.fyens.dk her