I turneringens sidste kamp gik turen til Højby, og selvom drengene før kampen var enige om at afslutte sæsonen med manér, bød første halvleg ikke på det bedste håndbold, der er set i løbet af vinteren. Højby, der mødte op uden udskiftere, formåede at trække al tempo ud af kampen. Vores forsvar fungere i store dele af kampen tilfredsstillende, hvilket Højbys blot 5 mål ved pausen og 12 mål i alt på 50 minutter vidner om, men i angrebet kunne drengene ikke få det til at fungere, og der var alt for mange tekniske fejl.
En opsang fra trænerne i halvlegen gjorde en forskel, og drengene fik tempo i spillet efter pausen, hvilket resulterede i blandt andet 6 kontrascoringer + flere velspillede systemer. Kampen endte med en sikker sejr på 26-12 til SUS-drengene.
Målscorere:
Kewin og Kristian hver 6
Thomas og Mikkel hver 4
Skytthe og Kristoffer hver 2
Daniel og Peter hver 1