Herrerne klar til ottendelsfinalerne i pokalturneringen

Efter aftenens sejr over KH/ØHK på 33-27 venter SUS' 3. divisionshold i spænding på fredagens lodtrækning. Det kan meget vel blive et ligahold på hjemmehane i næste runde.

SUS – Team København: 33 – 27 (15-12)

 

SUS blandt de 16 bedste pokalhold i Danmark, det står klar efter dagens sejr over Team København, og dermed kvalifikation til 8-dels finalerne.

Vi skulle rejse os efter søndagens tamme indsats og nederlag til Haderslev Nøs. Vi startede kampen nervøst, og det sammen med et meget offensivt 4-2 forsvar gjorde, at vi havde svært ved at komme i gang, og starten af kampen blev målfattig med 9-9 efter 20 minutter. De sidste 10 minutter af 1 halvleg fik vi styr på forsvaret, hvilket gav og kontrascoringer, og vi kunne udbygge en føring til pausen.

2 halvleg forløb lidt som første, med lidt rodede angreb fra vores side grundet det effektive forsvar fra gæsterne, og midtvejs i 2 halvleg, var stillingen 21-21. Vi fik mod slutningen af kampen en føring, men i de sidste minutter kom gæsterne helt tæt på igen, men så tog dagens debutant Christian Birkholm sagen i egen hånd, og scorede 3 af de sidste 4 mål – og vi vandt kampen som var det helt store mål i dag.

 

Læs omtalen af pokalkampen fra www.fyens.dk her