Det ér muligt at vinde over Silkeborg/Gødvad...!

Søndag tog 3. div. damer atter imod ét af rækkens bundhold Silkeborg/Gødvad har tidligere været på besøg i Ullerslev - det var for ca. ét år siden, hvor der ikke blev kæmpet om to piont, men om oprykning til 3. division.

 

Som bekendt, så tabte damerne stort - og oprykningsdrømmene blev sat på stand-by. I august blev damerne så alligevel oprykket - grundet et trukket mandskab fra jylland, og skæbnen ville det, at SUS og Gødvad atter skulle kæmpe mod hinanden.

 

Én af de første kampe i den nuværende sæson var mod netop Silkeborg/Gødvad - en kamp som på ingen måder var særlig skøn at se på. Der var ingen tempo, to bagspillere havde meldt afbud - og det blev også en kamp derefter. SUS ender med at tabe - ganske ærgerligt, eftersom holdet hele tiden havde haft på fornæmmelsen, at SUS kunne slå Gødvad.!

 

Søndag kom så endelig en sejr over Silkeborg/Gødvad - og ganske velfortjent.! SUS spiller i store dele af kampen rigtig godt - med god tålmdighed og med en stor bredde. Efter halvlegen er spillerne dog lidt længe om at komme igang igen, men derefter trækker SUS fra. SUS kan dermed trække sig sejrrigt ud af kampen - for første gang nogensinde mod Silkeborg/Gødvad.

 

Næste søndag tager damerne på sin sidste rejse mod det jydske i denne sæson, der venter en udebanekamp, mod Billund/Grindsted. Billund/Grindsted ligger også i bunden af tabellen - men det bliver ikke en nem kamp. Da Billund/Grindsted var på besøg i Ullerslev var jyderne tæt på at få point. SUS skal derfor sørge for, at dette ikke gentager sig. Holdet skal nu bevise, over for sig selv - og resten af puljen, at en 3. plads bestemt ikke er ufortjent.

 

Holdet takker for flot opbakning i søndags - kom igen ved sæsonafslutningen søndag d. 27.3.2011, hvor Løgum IF kommer på besøg. Jyderne vandt en meget ufortjent sejr, da SUS var på besøg - SUS har derfor revanche til gode. Kom derfor til en spændende kamp - på en søndag, hvor herrer 3. div. også spiller hjemme...!

 


Vel mødt..!!