SUS – Haderslev KFUM: 32–24 (16-9)
Dagens kamp mod Haderslev KFUM var på forhånd en kamp, vi var spændte på. Vi har i et par uger ikke træner med fuldt hold grundet ferie, og DM i handelsskolehåndbold.
Fokus i dagens kamp, var at få gang i kontraspillet, hvilket lykkes grundet et godt forsvarsspil. Vi fik hurtigt en føring på 5 mål i kampen, og kunne gå til pausen foran med 16-9.
2. halvleg fortsatte som 1, med SUS i teten, og gennem hele halvlegen blev vores føring fastholdt kampen ud. Vi spiller i dag en fin kamp, vi kommer hurtigt foran og fastholder gennem hele kampen føringen, og fandt tilbage til rytmen i forsvar såvel som angreb, efter små 3 ugers kamppause.
Allerede søndag venter en ny svær udfordring, hvor OH 77 kommer på besøg i Ullerslev. Vi har revanche til gode efter 1. kamp i Odense. Kampen spilles kl. 15.00.