Der er langt til Viborg – endnu længere uden point…

Damernes sæson har været meget svingende. Holdet har nu slået de to eneste hold, som har ligget nr. 1, men samtidig også prøvet at tabe til nedrykningskandidaterne.

 

Søndagens kamp mod Søndermarken blev en velspillet affære. Ikke kun grundet Ana og hendes 13 mål, men også grundet flot forsvarsspil – på alle pladser, og super målmandsspil i målet af Denise. De to spillere er bestemt toneangivende i sejren over rækkens nummer 1., men resten af holdet var også med til at sikre de to point, særlig gennem fantastisk forsvarsspil og gode elementer i angrebsspillet. Der blev i perioder forceret en smule, men i de afgørende faser af spillet formår SUS, via snedige frispilninger og sikre scoringer, at få trukket fra. Kampen ender med en 2 måls sejr til SUS – ganske tilfredsstillende og i særdeleshed fortjent. 

  

Damerne ligger nu nr. 3, blot 4 point efter Søndermarken. Søndermarken skal ikke kaste mange bolde forkert for at miste 2. pladsen og de resterende kampe bliver derfor meget spændende at følge. På papiret skal SUS nemlig møde rækkens svageste hold – men som beskrevet ovenfor, så er intet sikkert, når SUS træder på banen.

 

Næste kamp spilles i Rækker Mølle i Vestjylland kl. 17.10. Damerne har derfor en lang søndag foran sig – forhåbentligt med 2 point i bagagen, således der ikke er sååå langt hjem…