Sidst de to hold mødtes, spillede SUS en fremragende kamp - og sikrede sejren med blot en enkelt pind. Søndag skulle holdet atter forsøge sig mod Tjørring - denne gang dog uden to point til kontoen.
Det var tydelig fra start, at Tjørring ville have revanché. Selvom Tjørring på papiret er rækkens bedste hold, så viste SUS, at trods afbud fra Ana, at holdet kan spille med i toppen af 3. division.
Første halvleg starter meget tæt, begge hold løber meget, og dækker flot op. Midt i første halvleg er stillingen 7-7, og SUS begynder desværre at miste grebet lidt. Tjørring udnytter SUS’ dårlige fase og får på hurtige kontramål bragt sig foran med 12–8, hvilket også er pausestillingen.
I pausen snakkes der om, at trods Tjørrings placering på førstepladsen, så virkede SUS til at være i den bedste form. Det blev derfor aftalt, at SUS skal løbe med modstanderne – og derved kunne vende kampen til SUS’ fordel. Desværre starter SUS rigtig dårligt i 2. halvleg, hvorfor Tjørring kan bringe sig yderligere foran med hele 18–11. Taktikken viser sig dog at bære frugt midt i 2. halvleg. Og selvom der måske blev givet små gaver undervejs, så formår SUS at komme med i kampen igen og kun være bagud med en enkelt pind, med ca. 10 minutter igen. Desværre brændes der et straffekast og særligt 2 minutters udvisninger ødelægger SUS’ chance for at vinde kampen.
Trods nederlaget, så kan forsvaret fremhæves som et positivt element kombineret med, at Mette Rasmussen viser storform. Hun bliver kampens topscorer med 6 mål, og må for alvor siges at være kommet i gang i denne sidste halvsæson. Der er ikke tale om en flot og velspillet kamp over 60 minutter, men i 40 mnutter kæmpes der for alle bolde, der fightes i forsvaret og stemningen på banen er rigtig god. Så selvom det ikke blev til to point, så kan holdet dog stadig se sig selv i øjnene.
På torsdag spilles det atter topkamp, denne gang mod Ikast KFUM. Der opfordres derfor til, at man bliver i Ullerslevhallen efter herrernes pokalkamp mod Nyborg – damerne spiller nemlig umiddelbart efter - kl. 21.00.
Vel mødt..!