- Vi var ikke klar fra kampstart. Hvis man ikke er klar mod, et godt hold som HIK, så kommer man hurtigt bagud.
HIK startede i et højt tempo, hvor vi hele tiden hang efter dem, og vi prøvede ellers alt i forsvaret, både med forskellige formationer og opstillinger, men alt det kan være lige meget, når man ikke er klar oppe i hovedet. På et tidspunkt var vi bagud med 6 mål, og det har vi ellers før indhentet, men denne gang gik det ikke.
Vores angrebsspil fungerede ellers ok, og vi kommer til masser af afslutninger. Men bolden ville ikke ind, og det var ikke kun gode redninger fra deres målmand, men vi skød lige på ham, og ellers ramte vi stolperne. Så vi havde følelsen af, at vi spillede op ad bakke.
2. halvleg startede ellers godt, hvor vi havde tempo på vores spil igen, og i forsvaret begyndte der at falde tacklinger. Men selv om at vi fik gearet op, så fik vi aldrig lukket hullet helt. Da der var 10 min. tilbage af kampen, var vi kun bagud med to mål, men tættere kom vi aldrig.
Vi må konstatere, at hvis man ikke er klar fra start, eller hvis ikke at alle byder ind og tager ansvar, når vi har modgang, så er det svært for de par stykker, der tager ansvar, at løfte holdet.
Efter en dårlig 1. halvleg, fik vi rejst os til 2. halvleg, hvor vi kæmpede rigtig flot, og vi beholder vores gode angrebsspil fra 1. halvleg, men det blev aldrig helt nok, så derfor kunne HIK fortjent trække sig ud vindere.
Dagens topscorer blev Joakim Rydal 13 mål.