SUS – Skanderborg Håndbold: 36 – 28 (23-12)
Rækkens førerhold fra Skanderborg Håndbold blev sendt hjem, med en lussing på 8 mål, i en kamp, som bliver afgjort det første kvarter, hvor stillingen efter 14 minutter var 14-4 til SUS.
Vi havde til dagens kamp fokus på at dække godt op, og spille kontrolleret angrebsspil. Begge ting virkede, vi følger op på sidste uges kamp i Tommerup, med rigtigt godt forsvarsspil – hvor vi får lukket godt ned for tingene, og angrebsmæssigt spiller vi med stort overblik, og effektivitet.
Vi står i forsvaret rigtigt godt igen i dag, og får lukket Skanderborgs angreb ned. Vi spiller i begge ender af banen noget af det bedste vi har gjort hele sæsonen. Vi leverer i øjeblikket en fantastisk holdpræstation, hvor alle byder ind og leverer på højt niveau.
Igen i dag, spiller vi en super kamp, med stor effektivitet – og stor ros til holdet, og vores kollektiv som sænker rækkens førerhold på 14 minutter, det er jo en superflot præstation.
Vi har nu for alvor bidt og fast i toppen af rækken, med sejre over rækkens nr. 1 og 2 i de sidste to kampe. Vi har dog mange svære opgaver endnu, og en af de helt svære venter allerede næste søndag, hvor vi skal spille mod Stjernen i Skt. Jørgenshallen – det er et sted, hvor alt kan ske, men nu glæder vi os over vores præstation i dag, og så begynder vi på tirsdag at se frem mod kampen mod Stjernen.
Læs Fyens Stiftstidende referat fra kampen her!