Fantastisk kamp af herrerne i Tommerup

Stor skare SUS-tilhængere så herrerne på stor fight i forsvaret og fornem holdindsats vinde det vigtige lokalopgør lørdag i Tommeruphallen. På søndag kl. 15.00 gælder det så rækkens nummer et, Skanderborg, som kommer på besøg i Ullerslev.

 

Tommerup HK – SUS: 26-29  

 

Tommerup blev besejret i egen hule i dagens kamp, og vi fik dermed revanche fra nederlaget i Ullerslev.

 

Vi spillede en fantastisk kamp i dag i Tommerup, og vi stod i dag sammen som hold, hvor alle bidrog til sejren på fornemmeste vis.

 

Dagens kamp vidste vi, ville være en af de sværeste i sæsonen, og sygdom i truppen, og Mikkel Jensen, der vred om på sin ankel i fredagens træning, gjorde at vi var taget til Tommerup med 14 mand, og hvor vi først besluttede de sidste til kampen, da vi fik testet under opvarmningen.

 

Vi starter kampen godt, og ligger hele 1. halvleg i front med et par mål, og kan gå til pausen foran med to mål.

 

Vi vidste, at Tommerup ville komme fra pausen med stor vilje og gejst, men vi trak fra i starten af 2 halvleg, og førte med 12 minutter tilbage med 9 mål. Tommerup gik op i offensivt forsvar, som gav os lidt problemer – men vi red stormen af, og kunne trække os sejrrigt ud af kampen.

 

Vi spiller en rigtig god kamp i dag, og forsvaret er uden tvivl det bedste vi har dækket i denne sæson, og angrebsspillet var konsekvent og tålmodigt, hvilket gjorde at vi fik spillet os til gode chancer. Vi fighter godt alle mand i dag, og vi vinder i dag på en super holdindsats – dog er vi nødt til at fremhæve Sebastian Ring, som spiller en fantastisk kamp i begge ender i dag.

 

Sidste men absolut ikke mindst, skal der fra HELE HOLDET lyde en kæmpe tak, til alle jer, der havde taget turen til Tommerup, fantastisk at spille på udebane, og det er SUS-tilskuerne vi kunne høre – det hjalp os meget.

 

Vi har med sejren i dag, spillet os tilbage i toppen af rækken, og næste søndag, har vi endnu en svær opgave, hvor rækkens duks fra Skanderborg gæster Ullerslev kl. 15.00. Vi håber, at vi her får mindst ligeså god støtte, som vi fik i dag.