Idet Tommerup HK og SUS Håndbold er eneste fynske hold i 1. division øst, var der lagt op til lokalopgør mellem de to hold i dagens hjemmekamp mod Tommerup HK. De to hold har dystet indbyrdes to gange før i 2. halvsæson. En kvartfinalekamp i den fynske pokalturnering og en turneringskamp. Begge kampe har SUS vundet med henholdsvis 18 og 4. Dermed var SUS Håndbold favoritter inden dagens kamp.
Kampen startede tæt og de hold fulgtes ad gennem det meste af halvlegen, dog med Tommerup i den dirigerende rolle i starten af dagens kamp. SUS kom bagud 6-3 i kampens indleding. Tommerup har dog også altid været hårdtkæmpende og godt fightende når de to hold har mødtes, og i dag var ingen undtagelse. SUS kom dog igen, og var bagud 8-7 efter 14 minutters spil. Så var det blevet SUS Håndbolds tur til at dirigere kampen, og de fejtede sig stille og roligt tilbage i kampen, og kunne gå til halvleg med en føring på 14-11. Dermed har U18 drengene stadigvæk ikke været bagud ved havleg i denne anden halvsæson, som nu har stået på 7 divisionskampe og 2 pokalkampe.
I anden halvleg tog SUS dog hurtigt teten, og gik hurtigt afgørende foran. Et forspring som kom helt op på de 10 mål var for meget for de hårdt kæmpende Tommerup-drenge, som aldrig rigtigt fik gang i spillet i anden halvleg. Dog gav de aldrig op, og de kom en smule tilbage i opgøret ved blandt andet at komme tilbage på en difference på 6 mål. SUS trak igen ydeligere fra Tommerup HK, og kom på blandt andet 30-21 efter 50 minutters spil. Den 9-målsføring holdte også de sidste 10 minutter af kampen, og dermed kunne SUS gå fra banen denne søndag eftermiddag med en sejr på 9 mål - helt præcist 37-28 til SUS Håndbold.
Dermed har SUS nu hentet 13 point ud af 14 mulige i anden halvsæson. U18-drengene ligger derfor også på en sikker førsteplads i rækken, og to ud af de resterende tre kampe skal tabes for SUS hvis de skal smide deres førsteplads over styr.
SUS-topscorer blev Patrick Nielsen som scorede hele 10 mål i dagens kamp. Jacob Lindemann lavede 7 mål, Tobias Jakobsen 6 mål, Andreas Berg 4 mål, Jeppe Kok Hansen og Anders Bebe Hansen lavede hver 3 mål, mens Sebastian Ring og Christian Birkholm lavede 2 mål hver.
Næste opgave for U18 drengene bliver på lørdag d. 14. marts, hvor de spiller pokalfinale i Gudmehallerne. Denne kamp spilles kl. 15.10, og modstanderen i denne finale blev Svendborg HK som besejrede Nyborg GIF i deres semifinale med 12 mål. Næste divisionskamp for SUS Håndbold er søndag d. 22. marts hvor holdet drager til København, hvor Ajax København er værter. Denne kamp spilles i Bavnehøjhallen kl. 15.30.