U16 drenge 1. division sejrede i Korsør

Efter at have tabt de sidste 3 kampe, mod rækkens tophold, skulle vi nu til at spille som favoritter igen. Det er ikke altid nemt at leve op til efter 3 nederlag i streg, men drengene klarede presset, og kunne gå fra banen som vindere, efter at have leveret en flot 2 halvleg.


Korsør- SUS 26-30 (16-15)

Vi tager over til Sjælland med nederlag i vores sidste 3 kampe i bagagen, så vi vidste at det ville blive en svær kamp for os. Vi har behov for en sejr, så vi kan komme ovenpå rent mentalt, derfor var nervøsiteten også til at få øje på.
Vi starter 1halvleg med at spille udmærket uden at imponere, midt i halvlegen fører vi med 3 mål og alting ser ok ud, men derfra begynder vi at vise nogle af de dårlige takter som vi har haft i de sidste 3 kampe, og det giver også Korsør en 1 måls føring til pausen.
Vi får snakket i pausen om hvad der skal forbedres, og vi kommer ud til 2 halvleg med en meget bedre indstilling, end vi har vist i lang tid. Vi bringer os derfor hurtigt foran igen, og da der er 10min. tilbage af kampen fører vi med 7 mål. Så efter at have spillet en lidt nervøs 1 halvleg, så kom vi rigtig flot igen i 2 halvleg, hvor vi fik vist at vi var det bedste hold på banen.
Vores bedste spiller, var vores målmand Emil Henriksen som kunne fejre sin fødelsesdag på allerbedste vis.