Første herre-nederlag på hjemmebane

SUS tabte det vigtige lokalopgør i 3. division mod Tommerup. Næste kamp er lørdag i Rosengårdskolens hal, hvor der venter en svær kamp mod OH77, Odense. Kampen fløjtes i gang kl. 14.30.

 

SUS – Tommerup HK: 27 – 32  

Den gode statistik på hjemmebanen i Ullerslev, blev i dag brudt for herrerne. Første nederlag i sæsonen på hjemmebane var en kendsgerning efter dagens opgør mod Tommerup.

Vi formår ikke at spille op til vores bedste i dag, vi hænger med hovederne gennem store dele af kampen og leverede ikke det spil, vi kunne forvente i en topkamp.

Det var skuffende, at vi ikke leverer en bedre kamp i dag. Vi vidste, at Tommerup er et af de hold, der vil komme med i kampen om de øverste pladser i rækken – og en af de helt svære opgaver. – Hverken forsvar eller angreb fungerede optimalt i dagens kamp, og vores kontraspil, som har fungeret godt i sæsonen, var heller ikke kørende i dag.

Vi må nu tilbage og få rettet op på tingene til træning, inden vi på lørdag spiller i Rosengårdskolens hal. Her gælder det en svær kamp mod OH77, Odense. Kampen fløjtes i gang kl. 14.30.