Flot deltagelse ved U06 - U08 stævnet.

Så havde vi endelig det første hjemmestævne for U06 og U08 spillerne her i lørdags

Det var et stort stævne vi havde d. 13. november.
Der var 1 pulje for U06 og 3 puljer for U08, vi startede fra kl. 10.00 og fortsatte indtil kl. 17.00.

I U06 havde sus 2 hold med, begge hold spillede 2 kampe hver, og det syntes børnene var sjovt.
For U08 vedkomne havde vi ikke nogen hold i c-rækken, men til gængæld havde vi 2 hold i B-rækken og 1 i a-rækken.
Begge b-række hold spillede 3 kampe hver, det var nogle flotte kampe hvor der blev kæmpet for hver bold og mål.
Vores a-række hold spillede 4 kampe, da der kun var 3 hold i puljen, spillede de dobbelt turnering. Det blev til 1 vundet og 3 tabte kampe, men kun med et par enkelte mål.
Dertil skal det siges, at vores hold består af både piger og drenge, og på både Kertemindes og BR 66s hold, var der kun drenge, men vores hold kæmpede alt hvad de havde lært, det var en fornøjelse at sidde og kigge på.

Der skal lyde en tak til de U12 og U14 spillere, der hjalp til ved måltavlerne og til U16 drenge og Palle Matthiesen, som dømte for U08, uden jeres hjælp, havde vi ikke kunne gennemføre stævnet.