Dagens hjemmekamp mod Fredericia HK 90 blev vundet med tre mål, efter en spinkel etmålsføring ved pausen.
Kampen startede perfekt for SUS-divisionsherrerne med føring på 6-3 efter 8 minutter – en periode hvor forsvar og kontrafase var rigtig skarpe. Fredericia fik sig kæmpet tilbage i kampen, reducerede til 11-12 kort før pausen.
2. halvleg startede godt, forsvaret stod igen godt, og føringen blev hurtigt udbygget til tre mål, som holdt halvlegen igennem, og vi kunne gå sejrrigt fra banen i Ullerslev igen i dag.
Kampen var ikke en af de bedste i år, men at vinde også sådanne kampe viser jo også god styrke for holdet. Vi kommer aldrig helt i rytme angrebsmæssigt, og afslutningerne var ikke helt så skarpe i dagens kamp. Til gengæld var forsvarsindsatsen godkendt, selv om vi også der havde lidt skønhedsfejl i dag, og dejligt med en sejr, så vi fastholder vores 2. plads i rækken.
Topscorer i dagens kamp blev Lasse Kok Hansen med 9 mål, efterfulgt af Jacob Lindemann med 7 scoringer.
3. divisionsherrerne spiller næste kamp i Haderslev på søndag.
Sejr blev det også til serie 1 holdet, der vandt den svære udekamp i Ryslinge mod He-Ry 67, og har nu kurs mod Fynsserien her til julepausen.