Tekst om kampen:
SUS – IF Stjernen: 34 – 29 (19-12)
Efter en uge, hvor sæsonens første nederlag blev en realitet, da vi tirsdag gæstede Skanderborg. Skanderborg vandt sikkert og som kampen udviklede sig også fortjent over os. Vi havde et kollektivt kollaps, og spillede årets dårligste kamp.
Vi havde derfor set meget frem til kampen mod Stjernen, hvor vi gerne ville vise, at kampen i Skanderborg var en engangsforestilling, og intensiteten var høj under torsdagens to træninger forud for kampen.
Vi startede kampen lidt nervøst, og vi fulgtes ad de første 10 minutter, hvor vi fik slået et hul på tre mål, og kunne gå til pausen foran med syv (19-12).
Efter pausen satte vi fra starten tingene på plads, vi skiftede forsvar til en mere offensiv variant, og det voldte Stjernen problemer. Vi dækkede rigtigt godt op, og kontramaskinen var tunet, og i angrebsspillet valgte vi de gode løsninger. Efter 41 minutters spil havde vi en føring på 10 scoringer. Mod slutningen halede Stjernen lidt ind på os, men vi vandt en sikker sejr på 34-29.
Holdet skal roses, vi formår at rejse os fra nederlaget og den dårlige præstation i Skanderborg i tirsdags, og fighter og holder fokus hele kampen og spiller en af de bedste kampe i sæsonen, og vandt en dejlig holdsejr. Vi er dog nødt til at fremhæve Simon Elsborg, som uden tvivl spiller sin bedste kamp som seniorspiller – fornemt forsvarsarbejde, og 15 scoringer på 16 afslutninger, det er fantastisk.
Næste kamp er allerede tirsdag, hvor vi spiller pokalkamp i Rudkøbing kl. 20.30, og søndag spiller vi igen i Ullerslev, hvor vi får besøg af Fredericia kl. 15.00.