U18 Drenge Division 1 Øst: SUS Håndbold - Nordsjælland Håndbold (18-13) 39-31
Til lyden af Super Spar klappølserne gik SUS på banen til dagens topopgør mod Nordsjælland Håndbold. De to hold havde inden dagens kamp vundet alle deres kampe, pånær deres indbyrdes opgør i Hillerød i søndags, som endte 28-28. Dermed var der lagt op til en direkte dyst om førstepladsen. Vinderen af dagens kamp ville samtidigt også tage et stort skridt mod den samlede førsteplads i rækken. SUS havde trænet uden Sebastian Ring, Lasse Schæfer og Anders Bebe hele ugen på grund af skader, men det var dog kun Anders Bebe som ikke var med på dagens holdkort.
SUS startede klart kampen bedst, og lagde hårdt fra land og klappølserne var på overarbejde i den første del af kampen, hvor SUS kom foran med hele 7-2. Føringen blev derefter ikke meget større, men den blev heller ikke mindre. SUS holdte flot Nordsjælland på afstand, og de kom aldrig rigtig tæt på i første halvleg. Det lyste i øjnene på SUS at det var deres førsteplads, og efter 15-10 til SUS mod slutningen af halvlegen, så holdte SUS den difference til Nordsjælland og gik til halvleg med en føring på 18-13. Det var SUS' 8. kamp efter jul, og i alle 8 kampe er SUS gået til pause med en føring.
SUS' drenge har dog altid haft lidt problemer med at beholde koncentrationen i anden halvleg, men idag tog SUS tyrene ved hornene, og kæmpede i alle 60 minutter. Ikke på noget tidspunkt i kampen var Nordsjælland til nærmelsesvis i kontakt med sejren. Der var alligevel en uro i spillerne fra SUS i anden halvleg, som ikke før en 5-7 minutter før tid kunne føle sig så godt som sikker med en føring på 6 mål. Grunden til usikkerheden var SUS' forsvarsspil i anden halvleg. De kom aldrig rigtig igang og Nordsjælland scorede hele 18 mål i anden halvleg, dog scorede SUS 21 af samme slags, og dermed vandt SUS også anden halvleg - og kampen. Slutresultatet blev hele 39-31 til SUS' drenge.
SUS fastholder derfor førstepladsen i 1. division, og er derfor er stort skridt nærmere den samlede sejr i 1. division, som også er målet for drengenes anden halvsæson.
U18 drengene spiller på næste søndag d. 8. marts igen på hjemmebane. Denne gang er det Tommerup HK, som SUS allerede har mødt to gange her efter jul. De to kampe er endt med SUS-sejre på henholdsvis 4 og 18 mål. Denne kamp spilles kl. 14.30.
Dagens topscorer for drengene blev med 8 mål, Jacob Lindemann. Andreas Berg scorede 6 mål, Rasmus Petersen 5 mål, Sebastian Ring, Patrick Nielsen og Lasse Schæfer scorede hver 4 mål, Christian Birkholm og Jeppe Kok Hansen scorede 3 mål hver mens Tobias Jakbosen scorede 2 mål.