Søndag var første hjemmebane kamp for damerne, hvor SGI-Håndbold fra Esbjerg kom på besøg. SUS kender ikke Esbjerg fra tidligere, så fokus var på, at der skulle tages fat i forsvaret og ellers bare spilles eget spil.
Kampen virkede meget nervøs - fra begge mandskaber. SUS brændte utrolig mange chancer, hvilket gjorde, at Esbjerg kunne gå til pause foran 13 - 10.
Efter pausen kom vaklede stillingen frem og tilbage - og i det sidste kvarter af kampen bølgede stillingen særligt frem og tilbage. Heldigvis viste SUS styrke og fik scoret på nogle meget vigtige kontra- og 2. bølgemål. Endnu engang viste SUS' damer, at de bestemt er berettiget til at spille i 3. division - og det endda uden at holdet endnu har spillet rigtig godt.
Hvis alt går vel, så har holdet nu 3. ugers spille pause - opdatering om næste kamp vil komme her på hjemmesiden. Holdet vil samtidig også gerne takke for tilskueropbakningen under søndagens kamp - tilskuerne blev heldigvis ikke snydt for drama, så kom derfor gerne i hallen igen, når damerne atter spiller om 2 point i 3. division.