Alle de ialt 1000 spillere, som overnatter bespises med morgenmad, frokost og får serveret lasagne og salat til aften. Over 130 kg oksekød indgår i hovedretten, som frivillige fra SUS Håndbold, forældre og andre hjælpere i dagens løb tilbereder på storkøkkenet på plejecentret Egevang i Ullerslev. I det hele taget er der gjort meget for at servere sunde og lokale fødevarer. På forhånd er der plukket 1800 æbler på Peter Skov Johansens frugtplantage i Refsvindinge, brødet er bagt af Clausens Eftt., Kerteminde og Visti Brød og Kager i Ullerslev, mælken er fra Thranes Mejeri i Ørbæk og Ørbæk Mostfabrik har leveret fynsk most og saft. Og al mad og servering klares af frivillige hjælpere fra klubben.
Følg med i resultater og stillinger, og læs om stævnet på Nordea Cup under menuen til venstre.