SUS Håndbolds ungdomshold er også i den kommende sæson med i de bedste rækker.
I østdivisionen er Ullerslev-klubben repræsenteret af U16 drengene, der i weekenden i Frederiksberghallerne kvalificerede sig sig via en fornem sejr over Nordsjælland på 24-16 efter 13-9, et knapt så prangende uafgjort resultat på 28-28 (15-15) mod Bornholm i lørdagens anden kamp, og så et stort nederlag på 21-43 til det stærke hjemmehold FIF.
Dermed blev SUS nummer to i puljen, og dermed skal de unge og nye talenter følge arven op efter senest U18-holdet sidste sæson, som nu efter fire år i træk i østdivisionen udgør stammen på klubbens kommende 3. divisionshold.
Ligeledes er i weekenden tilkæmpede både U14 piger og U14 drengene sig en plads i Fyns bedste række, eliterækken. Som det fremgår af resultaterne under "SUS-kampe netop nu" så vandt holdene hver to kampe og tabte en enkelt i kvalifikationspuljerne.
Uden at skulle ud i kvalifikationsspil er SUS Håndbolds U16 piger med i eliterækken, og det samme er U18 pigerne. Endvidere er andetholdet i U16 drenge også at finde i eliterækken lige under østdivisionen.
Endelig er U18 drengene også kvalificeret til eliterækken, men endnu mangler der et par spillere for at kunne stille et hold. Men det arbejdes der hårdt på af træner Michael Ørbech, som derfor gerne omgående hører fra interesserede spillere (se hans telefon og mail under "Ungdomshold og U18 drenge" i bjælken til venstre på siden.
Med undtagelse af denne lille "finte" i U18 drenge så er SUS Håndbold dermed rustet til endnu en stor ungdomssæson.