U16 drengene, med Chris Sawaguchi som ny træner, vandt lørdagens kvalifikationsstævne suverænt – dvs. tre kampe, som alle blev vundet 2-0.
Søndagens finalestævne havde foruden SUS deltagelse af SH Svendborg, Nyborg og DHG. Nyborg og DHG blev slået forholdsvis sikkert – begge 2-0. Men dagens første kamp mod SH Svendborg voldte lidt større problemer. Måske var spillerne lidt for selvsikre efter at have slået SH med 2-0 i lørdagens sidste kamp. I hvert fald tabte SUS drengene første halvleg, og var derfor tvunget til at vinde anden halvleg, hvis man skulle vinde kampen. Det gjorde de rød blusede heldigvis, og kampen skulle så afgøres i »solo mod målvogter«. Og den faldt heldigvis ud til SUS’ fordel – afgørelsen faldt på et klogt træk af SUS' målvogter, Mike, som pressede SH-målmanden til at forsøge at score direkte; og det skud gik over SUS-målet. Derefter var vejen banet for U16 drengene, og fynsmesterskabet kom sikkert i hus! Nu venter DM på stranden i Kerteminde den 19.juni!
U14 drengene med Mikkel Jensen og Mads Rydal som nye trænere vandt lørdag FM-kvalifikationsstævnet ubesejret. Ingen problemer i indledende pulje, og mødte derfor SUS hold 2 i semifinalen. Finalen mod Højby blev afgjort i »solo mod målvogter«.
Søndag startede mod Højby fra finalen lørdag, kampen blev vundet 2-0. Næste kamp var mod DHG. Kampen var rigtig spændende, og blev afgjort på »solo mod målvogter«. Sidste og afgørende kamp var mod DHG’s førstehold, som også havde vundet deres første to kampe. En rigtig flot holdpræstation resulterede i en sikker 2-0 sejr, så fortjent kunne drengene hoppe i Storebælt som nykårede fynsmestre.
Stort tillykke til drengene og deres trænere – og tak for hjælpen til Gitte og Tom for hjælpen til U14 drengene om lørdagen.
Pøj-pøj til U16 drengene ved danmarksmesterskabet i Kerteminde den 19.juni – et DM, hvor også herre senior er repræsenteret med et hold.
Det blev som bekendt en realitet allerede på et afbud ved et stævne den 29. maj på Amager, hvor SUS 1 vandt finalen. Holdet deltog igen i Nyborg, dog uden at have noget at spille for. Alligevel nåede holdet til finalen, hvor det dog blev til et nederlag til Faaborg HK. SUS 2 tabte i bronzekampen mod Otterup (og målmand Frank Mikkelsen), og nåede dermed ikke med til DM-stævnet lørdag den 19. juni.
Se vinderne af samtlige fynske rækker her!