To SUS'ere på landsholdet i strandhåndbold

Igår fredag d. 7. maj kom DHF med en pressemeddelse omkring det nye strandhåndboldlandshold, som skal samles til landsholdssamlinger, inden de drager til VM i strandhåndbold i Tyrkiet fra d. 22. - 27. juni. I denne trup var der to SUS spillere at finde - plus en gammel SUS'er.

Anders Bebe Hansen og Niels Hansen er udtaget til landsholdssamlinger med det nye strandhåndboldlandshold, som skal til Tyrkiet og prøve at forbedre sidste års 4. plads ved VM i Norge.

Både Anders Bebe Hansen og Niels Hansen har to gange prøvet at blive dansk mester i strandhåndbold, først i år 2007 som andenårs junior og derefter i år 2008 som første års ynglinge. Sidste år lykkedes det "kun" for de to drenge plus resten af SUS-holdet at vinde bronze til Danmarksmesterskaberne i strandhåndbold. I år har SUS to hold tilmeldt til FM for seniorer, hvor bl.a. disse to unge SUS-drenge er blandt deltagerne.

Det bliver spændende at følge de to SUS-drenge, og om de kan blande sig blandt de helt store drenge, på et landshold der tæller mange store profiler. Blandt de store profiler på det nye strandhåndboldlandshold er Peter Henriksen (FHK Elite, tidl. GOG Svendborg), Andreas Toudahl (Bjerringbro-Silkeborg), Hans Lindberg (HSV Hamburg), samt Joachim Enggaard (KIF, Kolding).

En anden tidligere SUS'er er også med til landsholdssamlingerne. Der er tale om den tidligere SUS-målmand Frank Mikkelsen, som nu slår sine folder i Otterup HK (2. div.). Frank var også sidste år med i Norge, hvor Danmark som tidligere nævnt endte på en 4. plads.

Du kan her læse pressemeddelsen fra DHF, og se det landshold, som er blevet udtaget til landsholdssamlingerne: www.dhf.dk/composite-4210.htm