Hvad der ikke lykkedes for U14 drenge på klubholdet i SUS Håndbold, lykkedes torsdag på deres skolehold på Ullerslev Centralskole!
8.årgang blev i dag DANSK MESTER i skolehåndbold, og det på hjemmebane i Ullerslevhallerne. Det var nemlig Ullerslev Centralskole, som var vært for dette års DM for skolehåndbold.
Præstationen sættes yderligere i relief af, at drengene kun går i 8.klasse. For det er et DM for skolernes 8. og 9.klasser, og det var derfor primært 9.klasses elever og dermed U16 drenge, at de lokale drenge var oppe imod. Men det holdt ikke drengene tilbage. De gjorde rent bord og vandt samtlige kampe - seks i alt!
Vi i SUS Håndbold er rigtig stolte af jer, stort tillykke drenge! Også et stort tillykke til Jens Voetmann, drengenes lærer og træner i turneringen. Måske du skal have et job i SUS næste sæson? Vi har jo stadig vores første DM til gode…..
Også tillykke og ros til Ullerslev Centralskole med et vellykket arrangement!
Med på holdet og dermed DANSK MESTER: Emil Henriksen, Kenneth Kristiansen, Lasse Mikkelsen, Benjamin Pedersen, Joakim Rydal, Mikkel Ørbech, Thomas Torp, Patrick Hansen, Asbjørn Rabølle, Emil Vive og Martin Frederiksen.
Endnu engang STORT TILLYKKE, Drenge! Vi glæder os til et SUS-DM indenfor de næste år!