Mød op i aften i hallen og støt U18-drengene i DM-semifinalen

Ullerslev Kultur- og Idrætscenter i dag onsdag kl. 20.00 ramme om en af de største begivenheder i SUS Håndbolds historie. Derfor opfordres alle medlemmer, børne- og ungdomsspillere, forældre, SUS-tilskuere til at hjælpe U18-drengene i det første opgør mod AaB om det danske mesterskab.
Desuden håber SUS-spillerne, at rigtig mange tager med bussen på søndag den 11. april, når det gælder returopgøret i Aalborg. Busafgang er kl. 09.30 - læs mere om tilmelding til turen her.

Der skulle gerne være fyldt i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter i aften, når SUS Håndbolds U18-drenge spiller første semifinale mod AaB kl. 20.00.

Derfor opfordres alle med tilknytning til SUS Håndbold at møde op og støtte drengene. Bestyrelsen håber, at børne- og ungdomstrænere vil animere deres hold til at møde op - gerne i røde trøjer for at gøre SUS-aftenen så festlig som muligt!

Arrangementet starter allerede kl. 18.30, hvor damerne spiller semifinale i Fynske Cup mod DSIO, Odense.

Entré for voksne er 20 kroner - børn har gratis adgang!

Men kom i god tid - der bliver tryk på i hallen i aften!

Tag med til returkampen på søndag!

Vi håber, at mange forældre, medlemmer og øvrige SUS-tilskuere tager med til Ålborg på søndag den 11. april til returkampen for at støtte holdet!

Der er afgang med Bergholdt Bus' spillerbus fra Ullerslev Kultur- og Idrætscenter kl. 09.30 prc. Det koster kr. 75,00 og pladserne er efter først-til-mølle princippet.

Tilmelding foregår til SUS-formand Ann Karina Lindemann onsdag aften i hallen, via sms/telefon 29 90 17 71 eller på mail Annkarina65@hotmail.com.  

Returkampen spilles kl. 15.00 i Aalborg Stadionhal, Annebergvej, 9000 Aalborg.

Forventet hjemkomst ca. kl. 21.30.