Hvem ved, måske fortsætter SUS-damerne de for tiden rigtig gode takter, så det ligefrem bliver et divisionshold, at den nye spændende træner overtager fra næste sæson. Men under alle omstændigheder bliver det et talentfuldt fynsseriehold med masser af potentiale, som Ana Razdorov Lyø kommer til at stå i spidsen for i den kommende sæson.
Hun stammer fra det tidligere Jugoslavien og blev senere hollandsk statsborger - og i begge lande har hun været landsholdspiller. På Fyn er kendt som både håndboldligaspiller i GOG og i 1. division for HF Odense. Desuden har hun i denne sæson hun spillet nogle kampe for Slagelse i 1. division.
Ana Razdorov Lyø har derfor en meget stor håndbolderfaring, men ingen trænererfaring endnu. Hun har taget flere trænerkurser, og glæder sig rigtig meget til at gå i gang med trænergerningen i SUS Håndbold.
- Så vi synes selv, at vi har været heldige/dygtige at spotte Ana på det helt rigtige tidspunkt. Vi forventer, at ansættelsen af Ana Razdorov Lyø vil give et stort pift til dameafdelingen, hvor der også på ungdomssiden er sket en stor positiv udvikling de seneste år, lyder det fra SUS-bestyrelsen i forbindelse med tilknytningen af den nye dametræner.
SUS' damehold ligger allerede nu i toppen af fynnserien – på den andenplads, som giver kvalifikationskampe om oprykning til 3. division.
Holdets træner gennem de seneste to sæsoner, Tommy Nielsen, fortsætter i SUS Håndbold som træner for klubbens talentfulde U18 piger næste sæson.