Herreafdelingen i SUS Håndbold skal rent faktisk helt tilbage til 1992, siden man sidst kunne lade champagnepropperne springe og fejre en oprykning til en højere række. Det var til gengæld op i den daværende 2. division, som dengang var landets næstbedste og svarende til nutidens 1. division. Dengang blev det kun til et enkelt år i den fornemme række med hold som Skjern, Bjerringbro og Ikast, inden det igen hed 3. division. Den placering blev fastholdt i tre sæsonen, inden klubbens bedste hold i 1996 rykkede ned i danmarksserien. Siden blev danmarksserien nedlagt, og derfor har herrerne ligget på fynsserieniveauet i ikke mindre end 15 sæsoner i træk, inden det endelig er lykkedes igen at opnå divisionsstatus.
Og det agter man i herreafdelingen at fastholde og endda udbygge. Således blev sang holdets spillere og de mange U18-østligaspillere, som rykker op til næste sæson, i omklædningsrummet efter sejren over Thurø IF: "Vi er på vej i 2. division, vi er på vej i 2. division".
Faktisk er det den erklærede målsætning for den talentfulde trup, som næste sæson vil udgøre divisionen, og som får Brian Nielsen som træner sammen med fortsat Dennis Vesterskov, der med tilnavnet "Mr. Oprykning" og kun tre nederlag i tre sæsoner i træk borger for, at det slet ikke er urealistisk at vente, at holdet har større mål!
Netop Dennis Vesterskov skal have en stor ære for, at det er lykkes at rykke op i denne sæson, hvor truppen ellers har været forholdsvis smal. Han har formået at få den rette kampgejst og positivitet ind i spillerne, og selv på dette felt ført an på banen som spillende træner. Samtidig har han haft god assistance på bænken af rutinerede Klaus Rydal som udskiftningsleder, og da de to så i et godt og konstruktivt samspil med U18-træner Ulrik Jørgensen har formået at få en optimal træning hver gang i hallen og ved at sammensætte holdene - både herre fynsserien og U18 - hver gang på optimal vis, så er målet om oprykning allerede en realitet, selv om der endnu mangler tre spillerunder.
Den samlede trænerstab og de to trupper har arbejdet optimalt sammen, og derfor det flotte resultat, hvor kun den allerførste kamp i oktober mod Stjernen er tabt i fynsserien, og samtidig ligger U18-holdet med gode chancer for at blive blandt de fire bedste U18-hold i hele landet(!), som i april skal spillede om det danske mesterskab!!!
Et meget stort tillykke - og held og lykke i 3. division og videre frem...!
Og så skal det lige nævnes, at alle markspillerne kom på scoringstavlen i dagens kamp mod det meget lidt giftige mandskab fra Thurø IF. Martin Andersen scorede 8, Jesper Bæk 6, Casper Grønnegaard 5, dagens U18-hjælpere Andreas Berg og Patrick Nielsen hver 4, Heine Christiansen 2, Palle Sørensen, Kenneth Rasmussen og Christian Birkholm hver 1 mål. Også målmand Jonas Stefansson var tæt på at komme på listen, da han efter aftale blev spillet fri i sidste minut på venstre fløj, men brændte. Det kostede så en kasse bajere i omklædningsrummet bagefter!