SUS’ damer fik uafgjort

Søndagens kamp var den tredje på en uge, hvor damerne denne gang stod overfor Skt. Klemens/Bellinge.

Efter nederlaget til Midtfyns Håndbold spillede damerne en acceptabel kamp i Fynske Cup mod Vissenbjerg – en kamp, som damerne vandt. De fine takter fra de første fire kampe, var stadig ikke helt på plads, men dog var der bedring at spore. Det var derfor med forhåbninger om, at holdet kunne hive 2 point hjem mod. Skt. Klemens/Bellinge, da kampen fløjtes i gang søndag.

Desværre for SUS, så kom gæsterne bedst fra start – både i forsvaret og i angrebet. SUS lignede et hold, som var trætte, og som ikke havde den sidste vilje, til at ville vinde kampen. Pausestillingen på 12-12 var derfor betragtet som at starte fra 0 – og nu skulle holdet vise, at med tempo bag bolden, så kunne gæsterne nemt udspilles. Desværre så kommer Skt. Klemens/Bellinge bedst fra start – og bringer sig hurtigt foran med tre mål. Der skal derfor atter kæmpes, for at komme tilbage i kampen – det lykkedes, endda med et forspring på tre mål fem minutter før tid, holdet og tilskuerne troede holdet derfor, at sejren var hjemme. Desværre, så giver Skt. Klemens/Bellinge ikke op – og holdet formår at få lukket af, presset SUS til nogle dårlige beslutninger, således, at gæsterne kan udligne. Selvom SUS har endnu et angreb, så formår holdet ikke at score – og resultatet ender 27-27.
 
Det er med en ærgerlig fornemmelse, at SUS forlader banen, men samtidig, så ”vandt” SUS det ene point sidst de to hold mødtes, denne gang var det Skt. Klemens/Bellinge, som trak det længste strå. SUS har derfor stadig revanche til gode – gennem de seneste tre halvsæsoner, har SUS nemlig endnu ikke vundet over Skt. Klemens/Bellinge – holdet håber på sejr næste gang de to hold mødes.

Damerne har nu 14 dages spillepause, hvorefter der skal spilles tre meget vigtige kampe i træk. Torsdag d. 4.3.2010 spilles der ude mod DHG, søndag d. 7.3.2010 spilles der hjemme mod Sanderum og torsdag d. 11 skal damerne til Tommerup. Der er altså tale om kampe, som alle skal vindes, skal SUS gøre sig forhåbninger om, at ende i top fem, som er holdets ambition for denne sæson.