På en dag hvor Kerteminde-hallen nærmest var blevet SUS-indvaderet med ikke mindre end 8 SUS-hold i kamp - var der dog nogle få kampe i Ullerslev- Kultur & Idrætscenter - bl.a. klubbens U16-pigehold mod GOG.
SUS-pigerne havde inden kampen idag vundet begge deres kampe, mod henholdsvis DHG, Odense og Haarby. SUS havde tabt til begge hold inden jul, så derfor måtte det siges at SUS kom til kampen mod GOG med selvtillid i bagagen. SUS havde slået GOG 18-16 før jul, og derfor stod SUS med overtaget inden kampen. Omvendt vidste SUS-holdet også godt at GOG var et hold med meget svingende resultater, og dermed kunne være et godt hold, hvis de spillede op til deres bedste.
Kampen startede dog meget jævnbyrdigt. GOG kom godt nok foran 2-0 indenfor de første par minutter, men med to hurtige SUS-mål var der balance igen ved 2-2, samt 3-3 og 4-4. Derefter tog GOG lidt afstand. De scorede tre mål i træk, og det ryk fik SUS aldrig fat i igen, og efter 20 minutters spil var SUS kommet bagud med 12-7, og ved havleg var GOG's føring blevet større - det blev til 15-9 til GOG ved halvleg. Selvom der blev scoret 24 mål på 25 minutter, var det to yderst flotte præstationer i målet. Både i GOG-målet og i SUS-målet, med mange flotte redninger. Bl.a. to straffekastredninger - en fra hver målmand indenfor de første 5 minutter.
Målmændene fortsatte den flotte præstation i anden halvleg med kun et mål til hvert hold efter de fem første minutter. SUS fik dog færden af sejr efter 10 minutters spil - hvor SUS var kommet op på 4 mål - nemlig 17-13. Dog svarede GOG hurtigt igen, og SUS fandt aldrig rytmen igen, og efter 20 minutters spil var SUS bagud med 22-13, og derefter hentede SUS et mål på de sidste 5 minutter. Kampen endte 24-16 til et godtspillende GOG-hold.
Træner Rene Vitton kommenterede efter kampen at det var både i angreb og forsvar at problemet var at finde i dagens kamp, og grunden til nederlaget. Rene tilføjede også med et smil på læben, at der ventede pigerne en 10 kilometers løbetur, når pigerne mødes til træning på tirsdag.
SUS har dog allerede chancen for revanche mod GOG-pigerne på søndag, hvor SUS skal til Gudme og spille mod dem igen. Kampen bliver spillet kl. 14.55 i Gudmehallerne.
Efter dagens kamp ligger U16 pigerne på en tredjeplads i Elite A rækken.