SUS kampen mod Otterup i den første halvdel af sæsonen. Dengang var SUS startet kampen rigtig dårligt og kom hurtigt bagud med 7 mål. Et forspring, som SUS aldrig formåede at hente, hvorfor et nederlag blev en realitet.
Søndag var der så revanche – SUS skulle vise, at nederlaget i den første del af sæsonen bestemt ikke var et resultat, som man havde været tilfredse med, og med ambitioner om, at slutte sæsonen i toppen af rækken, skulle der tilspilles to point, til den samlede stilling.
SUS kommer godt fra start og formår at gøre livet svært for Otterups målmand. Hun havde stået en flot kamp, sidst de to hold mødtes, fordi SUS-spillerne dengang ikke formåede at holde boldene og dermed skyde forbi målvogteren. Dette lykkedes i søndagens kamp, hvorfor SUS scorede hele 41 mål, på 60 minutter. Samtidig får Otterup scoret 28, hvilket indikere, at SUS’ forsvar bestemt ikke stod så flot som det plejer. Heldigvis var der ingen problemer i angrebet – mål i den ene ende blev derfor hurtigt konverteret til mål i den anden.
SUS’ damer havde på forhånd forventet en hård kamp, hvor der igen skulle kæmpes for hver bold og særligt skulle der spilles med høj koncentration, for at passere Otterups målmand. Koncentrationen bar frugt, og ved pausen havde SUS nettet 20 gange, på 27 forsøg, en markant bedre scoringsprocent end sidste weekends opgør! Spillerne var da derfor også sikre på, at kampen nok skulle vindes, hvis blot holdet var i stand til at holde koncentrationen samt minimere de tekniske fejl. Trods en sejr på 13 mål, så var der ikke tale om, at SUS havde fuld koncentration i forsvaret – og angrebet var da også til tider lidt anstrengt. Det ændrer dog ikke ved, at damerne stadig ligger nr. 4, med 9 point og 3 sejre i træk.
De mange SUS-mål blev fordelt blandt alle SUS-spillerne: Maria Eriksen og Sophia Aagaard hver 8 mål, Heidi Andreasen, Mette Rasmussen og Majbritt Pedersen hver 5, Stine Nielsen og Marie Louise Johannesen hver 4, Marlene Hansen og Maria Jørgensen hver 1 mål.
Næste kamp er ude mod Haarby BK på torsdag, hvor SUS sidst spillede i Fynske Cup finalen - det blev til et uafgjort resultat. Returopgøret endte med en samlet sejr til Haarby, hvorfor der igen er tale om et revancheopgør – forhåbentligt med 2 point til SUS.
Til slut skal der lyde en tak til de fremmødte tilskuere – damerne var glade for den store opbakning, og da særligt i en kamp, som aldrig rigtig blev spændende.