Pigerne var til stævne den 16. januar i Ørbæk. Det blev ikke til de store scoringer, men forsvaret var rigtig godt. I de to kampe de spillede gik der kun 7 og 8 mål ind, trods holdet ikke havde vores "rigtige" målmand med. Pigerne er små, i forhold til de andre hold, som har 3-4 store piger med, der kan "stige op" og skyde hårdt.
- Nu skal vi bare træne en masse skudtræning, så pigerne kan få nogle succesoplevelser, ved at score mål. Hver 2. tirsdag spiller vi mod U10 drengene, og dem kan pigerne lære en masse af.
Da Lykke Skov læser til eksamen og skal ud at rejse, er Kurt Klovborg og Tina Heine Matthiesen trådt til som en ekstra hjælp til Patrick "Bubber", som pigerne er rigtig glade for.
Vi håber, at pigerne kan samle et hold i påsken, så vi kan komme med resten af klubben til det store stævne i Holstebro.