Truppen i dag må antages at være den stærkeste, som SUS har stillet med denne sæson. Lige med undtagelse af sygdomsramte Stine Bjørn, var samtlige – ikke skadede, førsteholdsspillere at finde på holdkortet.
Stemningen inden kampen var derfor præget af koncentration og vilje – sejren over Østfyns HK skulle sikres, og trods stærkt mandskab, var der aldrig tvivl om, at der ville blive tale om en meget meget hård kamp.
Dagens kamp, var den første i den nye sæson, hvor målet for SUS bedste damer er, at de skal placere sig som top fem i puljen, hvorfor gæsterne fra Østfyns HK skulle forlade Ullerslev-hallen, uden point.
Kampen startede rigtig godt, og damerne fik hurtigt styr på Østfyns angrebsspil. Hurtige mål på kontra og en masse gejst sikrede, at pigerne fik en komfortabel føring. Desværre faldt spillet lidt sammen midt i første halvleg, og SUS gik dermed til pause bagud med 11 – 12.
I pausen blev det aftalt, at spillet skulle være mere kontant, og at der skulle tackles ordentligt i forsvaret. Der skulle løbes meget mere og særligt uden bold. Desværre var Østfyn meget forberedt på SUS’ spil, hvilket resulterede i utallige brændte chancer og meget hårde, og til tider, urimelige tacklinger. Endvidere havde Østfyn HK en målmand, som var rigtig god til at læse SUS’ afslutninger – og med to reddede straffekast, blev hele 2. halvleg en hård affære for SUS’ damer. Damerne kæmpede godt – og med ½ sekund igen, scorer Majbritt Pedersen det afgørende mål, som sikre SUS en hjemmesejr på 18-17.
Sidste sæson” vandt” holdet to kampe ved at score kort før tid – og dermed sikre sig uafgjort, denne sæson ligger heldigvis op til, at mål i sidste øjeblik bliver konverteret til to point. Jublen på banen og bænken var dermed næsten kun Ulrik Wilbek værdig – men i SUS forstår damerne også at juble, når scoringer falder i sidste sekund, og fører til sejr.
Dagens kamp var den første i denne sæson, men også den første for hjemvendte Maria Eriksen, som valgte at drage mod Australien først i sidste sæson. ”Erik” bidrog med flot forsvarsspil og gode frispilninger.
Endvidere viste andre spillere gode takter og tegn på, at de efterhånden er på vej til fordums styrke – den kommende sæson ser derfor lovende ud, for SUS’ 1. hold damer. Skader og rejser skulle gerne være ovre, således at pigerne kan slutte sæsonen på toppen, og bevise, at pigerne bestemt ikke pt. er placeret efter evne, men efter vilje i den samlede stilling. Trods skader og rejser, så formåede de tilbageværende spillere at stå sammen og gøre arbejdet færdigt – og sikrede sig overlevelse i Fynsserien. Der skal ikke være tvivl om, at inden sæsonstart – og skader på stribe, så var forventningerne til holdet – særligt fra spillerne selv, tårnhøje, og at de overlever og i dag sikre to meget vigtige point viser, at dette damehold bestemt ikke skal forventes at slutte i den nederste del af tabellen – holdet har potentiale til mere, og det vil vise sig i løbet af den sidste halvdel af denne sæson.
Næste søndag spiller damerne ude, mod endnu en oprykker, nemlig Veflinge/Morud. Der forventes endnu en hård kamp, hvor damerne igen skal kæmpe og vise vilje. To point, vil være med til at skabe luft til bunden, og dermed vil damerne rykke tættere på målet – nemlig en placering i top 5. Lige nu er damerne nr. 6 i rækken, så målet er dermed ikke uden for rækkevidde. Mød talstærkt op i Veflinge/Morud – damerne har brug for støtte og to vigtige point.