Lige siden SUS-julekalenderen blev lanceret for godt 20 år siden, har SUS-legenden Jørgen Elsborg hvert år været topsælger.
Igen i år aftog han 400 stk. kalendere, som er solgt på hans arbejdsplads, Ib Andresen Industri A/S i Langeskov.
- Vi slipper ikke, når han er rundt med kalenderne under armen. Han lover altid den store gevinst, og det skete så i år, lyder det fra Søren Nielsen, da han sammen med børnene Noah og Luna den 29. december tog turen fra Svendborg til Ullerslev Kultur- og Idrætscenter for at hente sin gevinst, to pakker med den luksusparterede halve gris fra Preben Guldager, Ravnsbjerggård i Ullerslev.
Også flere andre af Elborgs købere af kalenderne har vundet en af de ialt 192 gevinster på 2021-kalenderne. SUS Håndbold siger en kæmpe tak til Jørgen Elsborg for den store indsats.
Endnu er ikke alle gevinster udleveret. Så hvis du har en gevinstkalender, ring omgåede på tlf. 52 11 62 24 for at aftale udlevering af gevinsten. Sidste udleveringer er på søndag den 9. januar og torsdag den 20. januar (gavekort og gavepakker), og fredag den 14. og 21. januar for kødpakker fra BF OKS og halve grise.