Planlægningen af årets SUS Spar Nord Cup lørdag den 21. og søndag den 22. september er i fuld gang, og tilmeldingerne strømmer ind fra klubber over hele landet. Allerede nu er tilmeldt 117 hold, og med en stævne- og overnatningskapacitet på omkring 120 hold er der lagt op til et optimalt stævne. Det foregår som sædvanlig i alle kommunens haller, og indkvartering og bespisning for de godt 1.000 spillere og ledere, som har booked overnatning foregår på skolerne i Ullerslev, Ørbæk og Aunslev.
Omkring 200 frivillige SUS'ere er nødvendigt, for at hele arrangementet kan klappe. Derfor er der tjanser både fredag, lørdag og søndag med indkvartering, bespisning, servering og rengøring, dommerbordsvagter og mange andre gøremål.
Hvert år har alle i og omkring SUS Håndbold ydet en stor indsats, så stævnet både har været vellykket for vore mange gæster og for klubben.
Derfor håber vi, at du vil melde dig til en eller flere tjanser under SUS Spar Nord Cup 2019, og dermed både hjælpe din klub og samtidig få en god og spændende oplevelse sammen med alle de øvrige Cup-crews.
Klik her - og udfyld Cup-kuponen - med dine tilbud om frivillig indsats ved stævnet!