Angrebsmæssigt var der kommet rigtig god ro over spillet, og den store tålmodighed gjorde, at SUS-damerne stille og roligt udbyggede føringen. Ved halvleg var det således en solid firemåls-føring, pigerne og publikum kunne se på tavlen.
Som tidligere skrevet, er det et forholdsvist nyt hold, der spiller 3. division i år. Det har givet en smule startvanskeligheder og samspillet har krævet god tid og masser af træning. I dag bar det hårde arbejde frugt, og anden halvleg var fyldt med ligeså gode takter som første. Mod slutningen blev der slappet en lille smule mere af, men sejren var på ingen måde i fare. Ollerup/Skerninge var tydeligt frustrerede og det gik ud over deres spil i begge ender, hvor forsvaret ofte haltede bagefter og de formåede ikke at lukke op for SUS’ virkelig stærke forsvar, hvor der blev gået til stålet.
Tirsdag er der kamp igen, når holdet rejser til Esbjerg for at møde rækkens absolutte tophold. Med den samme mængde koncentration og spilleglæde, som blev udvist her til aften, er det ikke umuligt at pigerne kan drille hjemmebanefavoritterne.