Ligesom sidste år er SUS Håndbold medarrangør af traktortrækstævnet i Rynkeby den første lørdag i september (lørdag den 2. september). Den store indsats fra mange frivillige SUS'ere gav i fjor over 50.000 kroner til børne- og ungdomsarbejdet i klubben.
Derfor håber vi igen, at rigtig mange SUS-medlemmer, forældre og øvrige med tilknytning til klubben er friske på at tage en tjans i nogle timer ved det spændende Max Power Traktortræk 2017.
Du kan kontakte Palle Matthiesen på 21 27 10 96 med dit tilbud om hjælp i forbindelse med traktortrækket.
På forhånd mange tak!
Traktortrækket foregår hele dagen den 2. september, med gratis morgenmad på pladsen fra klokken 8.30. Traktortræk for havetraktorer starter kl 09.30, og fra 12.30 er det de store traktorer, nogle med over 1.000 hk, som drøner afsted på den 100 meter lange bane. Som noget nyt har der hele sæsonen været afviklet en Super Cup klasse for modificerede traktorer, hvor der sluttes med finalen i Rynkeby, og dermed også præmieoverrækkelse for grandprix-serien.
Derudover bliver der en stor udstilling af både lastbiler og veteranbiler, og hele dagen er der hoppeborg for børnene.