Alle SUS Håndbolds godt 60 sponsorer havde fået invitation til et arrangement den 17. maj på Sulkendrup Mølle ved Refsvindinge.
Programmet bød på vinsmagning med en vinekspert fra AMKA Vin i Randers, arrangeret af Spar i Ullerslev. Dertil blev serveres et lækkert pølse- og ostebord fra Restaurant Teglværkskoven.
Aftenen havde deltagelse af knap 40 personer - sponsorer, sponsorudvalget og øvrige inviterede fra sponsorfirmaerne.
Den blev indledt på bedste vis ved søen med et koldt glas vin, inden møllens indehaver Jan Grønbæk fortalte med vandmøllens historie. Den kan spores helt tilbage til 1400-tallet. Endnu længere - over 3.500 år - tilbage i binde-stenalderen er jættestuen ved møllen opført. Også i den var der "rundvisning" for sponsorerne.
Det hele sluttede med et godt tilbud på de velsmagende vine fra købmand Eggert Christiansen.
Læs mere om Sulkendrup Mølle her, som i dag fungerer med de dejligste møde- og festlokaliteter.