Forsvar og keeper havde fra starten fuldstændig styr på aftalerne, og da der var spillet 17 minutter, havde Randers KFUM kun scoret to mål. I angrebet kneb det en lille smule mere, med at få sat de sidste afleveringer, men det blev der rettet op på, og med gode kontraløb og indspil til stregen, kunne SUS Håndbold gå til pause med en føring på 6-15.
Den føring blev bare udbygget i anden halvleg, og de medrejsende tilskuere sørgede for rigtig god stemning. Mod slutningen af kampen var det tydeligt, at spillernes tanker måske allerede var på den kommende fejring, og Randers KFUM fik leveret godt spil mere bredt i banen med scoringer fra fløjene. SUS Håndbold blev dog ved med levere flot spil og en del fine detaljer. Sejren i Randers blev på hele 18-28, og dermed blev det til en stensikker oprykning for SUS Håndbolds talentfulde trup, der er sammensat af både yngre og lidt mere, rent aldersmæssigt, rutinerede spillere. Og der blev festet, sunget og fejret i bussen hele vejen hjem til Fyn...(Tak til fru Hannibaldsen for god forplejning. Og tak til Ann-Britt Andersen for billeder endnu engang)
Kampen var ligeledes den sidste med Dennis Vesterskov ved træner-roret, og hele holdet takker for hans store indsats. Han kan nu skrive endnu en oprykning med et SUS-hold på CV’et, og selvom vi glæder os til samarbejdet med den nye træner, vil vi komme til at savne Dennis og hans tanker om damehåndbold.
Lørdag fejrer damerne oprykningen ved årets afslutningsfest sammen med omkring 100 andre glade SUS'ere. Det bliver vidst en fest til den lyse morgen...
HOLDET SIGER VIRKELIG MANGE TAK FOR OPBAKNINGEN TIL DEM, DER VALGTE AT BRUGE EN SEN TIRSDAG AFTEN I RANDERS, SAMT TIL DEM DER HAR BAKKET OP GENNEM HELE SÆSONEN!