Holdet får ny træner fra næste sæson, da Dennis Vesterskov rykker tilbage til herrehåndbolden og en stilling som 2. divisionstræner i Søndersø. Man må sige, at hans gerning i SUS Håndbold er mere end godkendt. Det har været første gang, han har stået i spidsen for et damehold, og han har formået at løfte pigerne op til deres hidtil bedste sæson. Den nye træner kender SUS-holdet gennem indbyrdes opgør mod hans tidligere klub, og SUS Håndbold håber og tror på, at han kommer til at stå i spidsen for et 3. divisionshold. Det hele afgøres i aften klokken 20.00 i Nørrevangskolens Idrætshal.
Der er flere medrejsende fans på plads til kampen i aften, men holdet kunne godt bruge lidt mere opbakning, så hvis du alligevel er i området, så slå et smut ind forbi, og vær med til at bære pigerne til sejr.