Den 22. april 2017 byder Casper i cafeteriaet på buffet med tre slags kød, kartofler, salater og lækker dessert. Festen starter kl. 18.00 og i løbet af aftenen skal vi blandt andet hylde stærke præstationer på banen og kåre Årets SUS’er. Sidste år gik den fornemme pris til Jørgen Elsborg, og bestyrelsen arbejder lige nu hårdt på at finde den helt rigtige arvtager. Senere på aftenen vil der være mulighed for at få luftet danseskoene til hits fra fortid og nutid og bestyrelsen vil gerne opfordre til, at man byder ind med festlige indslag, som kan underholde os alle.
Prisen for deltagelse ved årets store fest er 160 kr., og man melder sig til ved at overføre beløbet via MobilePay til nummer 30 70 00 01. Husk at skrive navn, hold eller tilknytning til klubben i beskeden ved indbetaling.