Efter 2 meget tætte og hårde kampe mod først GOG, som vi desværre efter en meget tæt kamp tabte 20-23 og dernæst mod Kerteminde 19-21, var der lagt op til en sejr mod Højby. Der var aldrig tvivl om, at vi ville vinde kampen, så det var rigtig dejligt, at vi vandt overbevisende 20-8. Vi var ramt af sygdom til kampen mod Højby, så Laura Pedersen måtte erstattes af U12 spilleren Katrine Pedersen, som var en god afløser for Laura. Alle pigerne viste fight og vilje og Nanna i målet viste stor klasse og greb flere skud ud, fra de ellers hårdtskydende Højby spillere.
C-holdet lagde ud med en storsejr over Tåsinge med 22-8, spillede 8-8 mod Vindinge og tabte så desværre 9-12 mod Sdr. Nærå. Mange af spillerene er nye og de viser stor fremgang hver gang vi træner.
I U14 pige truppen er der 15 friske piger, hvilket betyder, at der på 1. divisionsholdet er 10 og på C-holdet er 5. For at kunne stille hold og for at alle pigerne kommer i kamp, bruger vi 3-4 U12 piger til hver kamp. Det kræver stor planlægning inden sæsonstart og samarbejdet med U12 piger og trænerne fungerer rigtig godt. C-holdet træner sammen med U12 drengene hver tirsdag og dér laver vi noget rotation med U12 piger, som træner i den anden hal, så pigerne her har mulighed for at blive spillet sammen.
1. divisionspigerne træner sammen med U16 piger. Det er nogle rigtig gode træningsmodstandere og vi matcher hinanden rigtig godt. Torsdag og hver 2. fredag træner alle U14 pigerne sammen. Som noget nyt herefter nytår, er vi begyndt træne sammen med Nyborgs U14 piger hver 2. fredag.
Inden jul havde vi juleafslutning sammen med U16 pigerne, hvor der blev lavet en masse sjov håndbold m.m. og efterfølgende hygget i "tutten".
I juleferien var der træning og træningskampe, hvilket pigerne synes var hårdt. De havde nok spist for meget and og slik. Derfor blev der holdt et par pauser, hvor der blev serveret frisk frugt. Som afslutning på 1. halvdel af sæsonen gik vi i SPAR og handlede ind til Mexicansk mad, slik og diverse drikke (sodavand, ice tea mm). Kyllingkødet havde vi fået sponceret af Spar Nord Cup, da der var noget i overskud. Sammen lavede vi mad hos Tina og Palle og senere blev der lavet en masse sjov med "gæt en sang" der blev mimet og mange andre sjove lege.
Da truppen er meget smal, vil vi naturligvis gerne have flere, som kunne tænke sig at komme og spille håndbold. Vi har netop i dag fået en ny U14 spiller fra Østfyn, så nu er truppen oppe på 16 spillere.
I Påsken drager U14 pigerne til Vejle sammen med klubbens øvrige ungdomshold. Der stiller vi med hjælp fra U12 pigerne også 2 U14 pige hold. Det glæder vi os rigtig meget til. Sådan et stævne er en dejlig oplevelse, og det er en god måde at slutte sæsonen af på.
mvh Maria, Stine, Palle og Tina