I anden halvleg kom der større fokus på forsvarsspillet. Paraderne begyndte at sidde der, og det samme gjorde tacklingerne. I målet tog keeperen godt fra, og det frustrerede Højbyspillerne, der ofte kom til halve chancer, der var nemme at pille. Højby mandsopdækkede flere af SUS’ spillere igennem kampen, men dette gav blot mere plads til de hurtige backs, der kæmpede sig til scoring eller straffekast i de fleste angreb. SUS trak sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 27-16. Dermed lægger SUS sig på andenpladsen i puljen tre point efter Højfyn HF, der dog har spillet en kamp mere i denne halvsæson. På tirsdag drager pigerne igen på togt, når Haarby på sjettepladsen byder op til kamp.
Målscorere SUS Håndbold:
Denise Hannibaldsen: 5
Majbritt Pedersen: 4
Maja Ravn: 4
Katrine Hansen: 4
Mie Justesen: 3
Maria Eriksen: 3
Trine Torp: 2
Henriette Godskesen: 1
Mathilde Møller: 1