Rekorddeltagelse ved julefrokosten

205 er tilmeldt til SUS-julefrokosten på lørdag den 10. december i Ullerslev Kultur- og Idrætscenter. Det bliver en super aften, efter en hel dag med både SUS- og SUS Nyborg-hold i kamp. Kl. 14.30 spiller 1. divisionsherrerne mod Odder HK, og her er der gratis entré for alle SUS-medlemmer!

Festudvalget sidder simpelthen med armene oppe over hovedet i ren og skær begejstring - efter 205 mennesker har tilmeldt sig til SUS-julefrokost på lørdag kl. 18.00.

- Og det skal fejres. lyder det fra udvalget. Derfor er der til alle divisionskampene denne lørdag gratis entre i Ullerslevhallerne. Så kom op og mærk stemningen og vær med til et brag af en fest bagefter. Der er fuldt program med masser af spændende kampe - se programmet her!

Lige fra U16 til seniorer og veteraner er tilmeldt julefrokosten, både SUS-medlemmer, SUS Nyborg-spillere, trænere, ledere og mange andre tilknyttet klubberne er klar til alle tiders lørdag! Vel mødt!