Heldigvis har SUS herrerne et par spillere og en træner, der trækker gennemsnitsalderen lidt op, og med den rutine kunne holdet trække sæsonens anden sejr i land. Ganske overbevisende endda da slutresultatet lød på hele 16-24. Klubbens udsendte reporter i det Sydfynske fortæller at især Asbjørn Nielsen og Mikkel Ørbech gjorde det godt i angrebet. De to keepere Emil Henriksen og Palle Matthiesen delte tiden på kassen, og havde begge mange fine redninger.
Holdet ligger nu på en femteplads á point med nummer 3 og 4. Søndag den 30. oktober tager serie 1 herrerne mod Tved, der på nuværende tidspunkt ligger nummer 1. Det bliver en svær kamp, og holdet håber på masser af opbakning i Ullerslev kl. 14.30.