SUS' U18 Drenge drog til formiddag til Sjælland for første gang i denne sæson. Her skulle de til Ringsted for at møde TMS, Ringsted. Netop TMS, Ringsted er det eneste hold hidtil i denne sæson som har slået SUS-drengene, og derfor ventede der en svær kamp for SUS i dagens udebaneopgør.
SUS havde dog statistikkerne på sin side i og med at det aldrig nogensinde er lykkedes for SUS at tabe i Ringsted-hallerne. Derfor var troen på sejr også til stede i bussen da SUS kørte mod Sjælland.
Inden kampen var der indløb med musik og navneopråb foran de omkring 25-30 opmødte tilskuere i Ringsted-hallerne - igennem kampen kom der dog flere til - men alle holdte med hjemmeholdet.
Ringsted lagde sig da heller ikke frivilligt ned, og de kom bedst fra start af med en føring på 4-2. Det var en lige kamp i det første kvarter, hvorefter SUS begyndte at trække lidt fra ved stillingen 7-5 til SUS. Det blev dog ikke til mere end en 3-målsføring i første halvleg - og derfor gik de to hold til pause med netop en føring på 3 mål - 13-10 til SUS.
Fra anden halvlegs start var det et SUS-hold fuld af gejst og gåpåmod som betrådte gulvet i Ringsted-hallerne. SUS kiggede sig slet ikke tilbage, og efter et kort stykke tid af anden halvleg første SUS med 17-12. Derfra øgede SUS stillingen til 21-14 og det blev også til en føring på hele 10 mål ved stillingen 25-15. Derfra og til slut øgede SUS kun føringen med en enkelt pind, og kunne derfor gå fra banen med en sejr på hele 32-21 i denne topkamp i U18 Drenge østdivisionen.
SUS-drengene kæmpede hele kampen igennem og at holde TMS, Ringsted på kun 21 mål må også siges at være godkendt. Samtidigt med at angrebsspillet også fungerede i lange perioder af kampen. Med sejren er SUS snublende tæt på en ligaplads efter jul med 4 resterende kampe, som også var drengenes delmål for første halvsæson.
Drengene beholdte også deres førsteplads i østdivisionen efter dagens sejr med 2 point ned til GOG på andenpladsen - mens der er 3 point ned til dagens modstander TMS, Ringsted på 3. pladsen - de har dog en kamp færre end både SUS og GOG.
Dagens SUS-topscorer blev Simon Elsborg med 8 mål. Han blev efterfulgt af Andreas Berg med 6 mål, Patrick Nielsen, Anders Bebe Hansen, Jacob Lindemann, Lasse Schæfer og Jeppe Kok Hansen med 3 mål hver, Tobias Jakobsen 2 mål mens Rasmus Petersen scorede et enkelt mål. Eneste SUS-spiller som ikke kom på måltavlen idag var Sebastian Ring - han bidrog dog med en masse opspil til stregen og et par trukkende straffekast.
Næste kamp for SUS' U18 Drengene er fredag d. 20. november på hjemmebane i Ullerslev Kultur- & Idrætscenter mod Tommerup HK som på nuværende tidspunkt ligger på 4. pladsen. Denne kamp bliver spillet kl. 19.00.