Stor interesse for SUS Spar Nord Cup 2016

Over 100 hold er nu tilmeldt, og da næsten alle vil overnatte, er der nu kun mulighed for at tilmelde hold uden overnatning. Husk at reservere weekenden til 23. til 25. september som hjælper ved det store stævne. Udfyld Cup-kuponen med dine muligheder/ønsker som Cup-crew her!

Igen i år er der stor forhåndsinteresse for at deltage ved SUS Spar Nord Cup.

Således er der allerede på nuværende tidspunkt tilmeldt så mange hold, at der ikke er plads til flere hold på de tre overnatningsskoler i Ullerslev, Langeskov og Ørbæk.

Traditionen tro er der behov for rigtig mange frivillige hjælpere ved det store arrangement. Derfor håber klubben og stævneledelsen, at du allerede nu udfylder Cup-kuponen med dine muligheder og ønsker for at hjælpe til i stævneweekenden fra fredag aften den 23. til søndag eftermiddag den 25. september - klik her og send kuponen!