Efter nogle meget spændende slutsekunder i Vejlby-Risskov Idrætscenter i lørdag kunne juble bryde løs for SUS Nyborg-herrerne og de over 100 medrejsende tilskuere, da dommerne fløjtede af - og måltavlen viste 28-28. SUS Nyborg vandt som bekendt den første kamp i Nyborg med 33-31.
Dermed er holdet efter blot en enkelt sæson tilbage i landets næstbedste række. Stort tilykke!
Damerne spillede også oprykningskamp i weekenden. Efter nederlag i Nyborg i den første kamp var betingelserne langt sværere med meget stærke EH Aalborg. Således blev det til et nederlag i Nr. Sundby med 18-28. Også her tillykke med en flot sæson, og andenpladsen i 2. division!
Billeder fra Vejby-Risskov, da oprykningen var en realitet!