Lokalbraget mod Langeskov skete på Langeskovs hjemmebane, men det kunne man ikke se. SUS kom foran med 7-0 og på tilskuerrækkerne blev der bakket godt op fra især fra det unge publikum. Det er kun besværligt når der skal skiftes side i halvlegen - hvor der skal huskes jakker, ipads, slikposer og madkasser:-)
Spændingsniveauet fra starten højt og træner Helle Heine udtalte inden kampen at hun helt havde ondt i maven. Men nervøsiteten kunne hurtigt lægges fra sig og for en gangs skyld holdt koncentrationen gennem hele kampen.
Kampen blev vundet med 15-7 og nu er spørgsmålet bare om de 8 overskydende mål er nok, da holdet inden sidste spillerunde stod á point med Sdr. Nærå og med lige mange overskydende mål.
Under alle omstændigheder sluttede holdet fornuftigt af med en øl, vand eller mokai på p-pladsen medbragt af Christina Hedeager.