I første kamp spillede vi imod Bogense i et opgør der blev vundet med 12-5 og som cifrene antyder, var der aldrig tvivl om udfaldet i en kamp, hvor vi stille og roligt udbyggede føringen på trods af mere end en halvleg i undertal. I U8 må modstanderne altid sætte en ekstra spiller ind når man er bagud med 3 mål eller mere.
Dagens anden kamp var imod Otterup, som bød på mere modstand. Specielt i første halvleg var kampen meget lige og selvom vi hele tiden bragte os foran, hang Otterup flot på. I anden halvleg blev føringen dog udbygget lidt sejren kom i hus med cifrene 7-3.
Sidste kamp stod igen imod Bogense, men denne gang var kampen meget lige det meste af første halvleg, som endte med en pausestilling på 6-5. Det var specielt en nyt mere offensivt forsvar fra Bogense der overraskede os lidt og samtidig havde Bogenses skytter fået indstillet sigtet flot på indersiden af vores stolper. I anden halvleg var SUS dog anderledes klar på det offensive forsvar og vi flotte vendeafleveringer og finter blev det alligevel til en sikker sejr på 12-6.
I U8 skal vi være fire spilere på banen af gangen og da vi kun var fem spillere af sted, fik alle selvfølgelig masser af spilletid i de 3 x 18 minutters kamp. Alle spillere kæmpede flot og lavede gode forsvarsaktioner, flotte redninger, gode skud på mål – med det resultat at alle spillere nåede at score denne lørdag. Spillerne begynder også for alvor at vise blik for at spille hinanden fri til scoring og har stor glæde ved at de andre har succes. U8-Håndbold handler virkelig om sammenhold, udvikling og både små og store sejre til alle.
Holdet bestod i dag af Karoline, Olivia, Markus, Kristian og Emil - og alle spillere leverede en flot indsats og bidrog til sejrene.
U8 spiller næste gang lørdag den 23. januar og med fuldt mandskab eller med lidt spillertilgang, kan vi håbe at få 2 hold af sted.